Copenhagen,
17
Oktober
2014
|
00:00
Europe/Amsterdam

Bæredygtighed gennem 70 år

Gennem de sidste 70 år har VELUX Gruppen forbedret bygningers dagslysforhold med miljøvenlige og sundhedsfremmende løsninger.
VELUXPageContent


​Visionen for VELUX Gruppen har altid været at udvikle samfundsnyttige produkter. Derfor er VELUX Danmark medstifter i det nye initiativ, AktivHus Danmark, som har til formål at fremme bæredygtigheden i små og mellemstore byggerier i Danmark. 

Bygninger udgør måske den vigtigste brik i det puslespil, der handler om at sikre bæredygtighed. Potentialet er enormt, fordi 40 % af verdens energiforbrug stammer fra bygninger. Det har længe været på VELUX Gruppens dagsorden. Grundlæggeren af VELUX Gruppen, V. Kann Rasmussen, formulerede i 1965 visionen om, at VELUX Gruppen skulle udvikle samfundsnyttige produkter. Den vision driver stadig VELUX Gruppen, der arbejder aktivt med at skabe innovative dagslysløsninger, som samtidig bidrager til mere bæredygtige byggerier verden over.

- I VELUX Gruppen bidrager vi ikke alene til mere bæredygtighed på dagslysområdet. Vi fokuserer også på, at vores produkter spiller sammen med andre produkter i byggerier for at skabe den mest optimale bæredygtighed. Det gør vi f.eks. ved at integrere med platforme som BMS elle CTS, så vores vinduer indgår i den samlede energi og komfortstyring af bygningen. Eller ved at udnytte muligheden for integration af PV (Photo Voltage) i vores ruder, så VELUX ovenlysmoduler kan bidrage til bygningens produktion af elektricitet, fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Det er også baggrunden for vores deltagelse i det nye initiativ, AktivHus Danmark, som blandt andet har fokus på at fremme sundhed og bæredygtighed i små og mellemstore bygninger. Foreningen arbejder bl.a. på at etablere en ny bæredygtighedsklassificering, som de individuelle byggerier kan evalueres efter og opnå, hvis de lever op til kravene indenfor de tre overordnede parametre: energi, komfort og miljø.

- Vi forsøger ikke kun at skabe funktionelle produkter. Vi engagerer os også aktivt i arbejdet med at forbedre bæredygtighed i byggerier verden over. Derfor deltager vi i Building Green messen. Vi vil gerne sætte energivenlighed, komfort og miljørigtige løsninger på dagsordenen ved at vise, at man kan sikre bæredygtighed i byggeri uden at gå på kompromis med f.eks. komfort, trivsel og arkitektur, siger Jesper Salskov Jensen.

Modulære ovenlyssystemer optimerer bæredygtighed
Fra det første VELUX ovenlysvindue blev produceret for mere end 70 år siden, er der sket meget. I dag tilbyder VELUX Gruppen en lang række produkter som bl.a. ovenlyskuplen og ovenlystunnellen, som alle bliver præsenteret til Building Green messen. Blandt de sidste par års nyheder er der VELUX ovenlysmoduler, som har mange forskellige arkitektoniske muligheder og som i dag både implementeres i store kommercielle byggerier og i private boligbyggerier. 

- De modulære ovenlyssystemer er et meget bæredygtigt produkt, fordi det er en standardiseret, industrielt fremstillet løsning med et meget bredt anvendelsesområde. Når man bygger lysbånd, atrium eller andre glastagsløsinger, bliver komponenterne ofte speciallavede. Det kræver et større koordineringsarbejde og meget tid på tværs af byggeriets parter, hvilket giver flere mulige fejlkilder og ikke mindst et større ressourceforbrug. Med modularitet spares der tid i byggeprocessen, og derudover reducerer den industrielle fremstilling ressourceforbruget betydeligt. Dermed bidrager de modulære ovenlyssystemer positivt til bæredygtighed og Green Building, siger Jesper Salskov Jensen direktør i VELUX Danmark A/S.

VELUX ovenlysmoduler er en af de mest energieffektive løsninger på markedet for ovenlyssystemer. Det skyldes, at modulerne er produceret med lavenergiruder og i et miljøvenligt kompositmateriale med gode termiske egenskaber. Samtidigt leveres modulerne med automatisk styring af solafskærmning og opluk for naturlig ventilation, som alt sammen er noget, der bidrager positivt til bygningens energivenlighed, da behovet for mekanisk ventilation og elektrisk lys reduceres markant.



VELUX ovenlysmoduler er en af de mest energieffektive løsninger på markedet for ovenlyssystemer.

Download foto i høj opløsning

  
Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com

Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk og veluxshop.dk
Følg VELUX Danmark på facebook.com/VELUX